Link til forsiden
Dit lokale LO: LO Århus
 

Tilbagetrækning, efterløn og dagpenge.

LO Århus ønsker alle tillykke med valget den 15. september.
I forbindelse med forhandlinger om både regering og forskellige reformer vil vi fremsætte følgende synspunkt:

VK regeringen har sammen med DF tidligere vedtaget en dagpengereform, der blandt andet betyder at arbejdsløse mister retten til dagpenge efter 2 års ledighed. Dette får konsekvens for en række arbejdsløse pr. 1. juli 2012

VK regeringen har ligeledes sammen med DF og Radikale Venstre lavet et forlig om tilbagetrækning, som kan vedtages med den sammensætning det nye folketing har fået. Et forlig der udskyder og forringer mulighederne for efterløn drastisk.

Det er vores opfattelse at begge aftaler rammer de forkerte: de arbejdsløse der er ramt af virksomheds lukninger, konsekvenser af international økonomisk krise mv. samt de mange, der efter et langt og opslidende liv på arbejdsmarkedet planlægger eller allerede har planlagt et par år på efterløn, inden alderdommen for alvor sætter ind.

Vi opfordrer alle i folketinget til at revurdere disse beslutninger:

Der er ikke brug for at gå efter de mennesker, der uforvarende er ramt af arbejdsløshed og der er ikke brug for yderligere forringelser af efterlønsmulighederne for de, der har knoklet et langt liv på arbejdsmarkedet.

Det der er brug for er:

·        Skabelse af ny jobs gennem fremrykning af investeringer.

·        Fastholdelse af jobs og service – ikke mindst i den offentlige sektor.

·        Sikring af uddannelse og opkvalificering af arbejdsløse, så de kan varetage de jobs der er og kommer.

·        Sikring af uddannelse og jobs til de unge der ikke kan komme i gang på arbejdsmarkedet.

Når dette er sket, kan det så overvejes om der er brug for ændringer i vilkårene for almindelige mennesker – uanset om det drejer sig om arbejdsløse eller seniorer.

Venlig hilsen

Anders Munk
formand
LO Århus
tlf.: 4034 7379
mail:
am@lo-aarhus.dk

 
LO Århus  ·  Skt. Knuds Torv 3, 2. sal  ·  8000 Århus C  ·  T: 86 12 92 55  ·  E: lo@lo-aarhus.dk