Link til forsiden
Dit lokale LO: LO Århus
 

Kan det virkelig passe - konference 29.11.2011

Det er nu der skal rykkes, hvis fagbevægelsens tillidsfolk, ansatte, a-kassemedarbejdere og græsrødder vil høres og være med til at sætte aftryk på den politiske dagsorden op til de forventede trepartsforhandlinger om blandt andet arbejdsmarkedsreformer.

En »Kan det virkelig passe«-konference sætter sidst i november fokus på arbejdsløshed, aktivering og arbejdsmarkedspolitik, og giver deltagerne mulighed for at komme i direkte dialog med de arbejdsmarkedspolitiske ordførere for S, SF, RV og Ø.

Kom og stil spørgsmål og krav til det nye flertal.

Og hjælp os med at sprede kendskabet til konferencen – blandt andet ved at orientere a-kassemedarbejdere, arbejdsløse og andre eksperter på området om konferencen.

Datoen er den 29. november kl. 10-16 i Metal Hovedstadens lokaler, Nyropsgade 25, 1780 København V.

Starttidspunktet er blevet flyttet til frem til klokken 10 – blandt andet af hensyn til jyske deltagere.

Tilmelding foregår: http://www.kandetvirkeligpasse.dk/index.php?page=tilmelding

Programmet for konferencen, der lyder:

Kan det virkelig passe … at de arbejdsløse, ikke arbejdsløsheden, er problemet?

10.00 Åbningstale
Harald Børsting, formand for Landsorganisationen i Danmark.

10.30 Arbejdsløses vilkår og aktiveringssystemet
Oplæg af Peder Bæk, initiativtager til Behandl Os Ordentlig, Tscherning Johansen, A-klubben Byggefagene, Søren Andersen, A-kasseleder 3F BJMF, og Ane Lydholm, afdelingschef Københavns Kommune.

12.00 Frokost

13.00 Arbejdsløshed, arbejdsmarkedspolitik og jobskabelse.
Kelvin Baadsgaard og Hans Henrik Jørgensen, Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet: Fra beskæftigelseslovgivning til arbejdsmarkedslovgivning – på sporet af effektiv redskabssammensætning

Erik Bjørsted, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Hvad skyldes arbejdsløshed?

14.00 Paneldiskussion
Kan det nye folketingsflertal udvikle en arbejdsmarkedspolitik, der skaffer arbejdspladser og uddannelsesmuligheder for arbejdsløse, forenkler reglerne og sikrer rettigheder og pligter, så ingen ryger uforskyldt ud af dagpengesystemet.

Diskussionsdeltagere: Leif Lahn Jensen, MF S, Eigil Andersen, MF SF, Nadeem Farooq, MF RV, Christian Juhl, MF Ø, og Anna Mee Allerslev, beskæftigelses- og integrationsborgmester, København, RV.

Mange venlige hilsner

Ole Wugge Christiansen
Koordinator/Kan det virkelig passe

Telefon: 88 922  660/28 930 999

www.kandetvirkeligpasse.dk

Se flyer for konferencen her

 
LO Århus  ·  Skt. Knuds Torv 3, 2. sal  ·  8000 Århus C  ·  T: 86 12 92 55  ·  E: lo@lo-aarhus.dk